Metal er et uigennemsigtigt, glansfuldt materiale, der er en god leder af varme og elektrisk strøm. Disse karakteristiske egenskaber skyldes, at en del af elektronerne i materialet er frit bevægelige og dermed bl.a. kan transportere strøm og varme.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer fra græsk metallon 'grube, mine'.
De fleste metalliske grundstoffer er smidige og duktile, dvs. at de lader sig strække og bøje strække uden at knække, og de kan poleres til høj brillans. De kan derfor let rulles i plader eller trækkes i tråde.
I de fleste metaller øges ledningsevnen når metallet nedkøles. I visse metaller indtræder en superledende fase ved nedkøling under en kritisk temperatur, hvorved den elektriske modstand fuldstændig forsvinder.
Forekomst
Ca. 75 % af grundstofferne er metaller, hvortil kommer en lang række legeringer. I det periodiske system findes metallerne i venstre side og kan inddeles i følgende grupper:
Metaller indgår i forbindelser og udgør ca. 20 % af jordskorpen. Ved legering kan man skabe en række andre metaller, men de typiske egenskaber træder da noget tilbage. Fx har rustfrit stål (en jern-chrom-nikkel-legering) dårligere ledningsevne end
Metal Properties
There is no simple definition of metal; however, any chemical element having "metallic properties" or "metal properties" is classed as a metal. Typical properties of metal include luster, good thermal and electrical conductivity, and the capability of being permanently shaped or deformed at room temperature.
The variation between the many different properties of metals makes them suitable for many different uses in daily life.
Chemical elements lacking these typical metal properties are classed as nonmetals. A few elements, known as metalloids, sometimes behave like a metal and at other times like a nonmetal. Some examples of metalloids are as follows: carbon, phosphorus, silicon, and sulfur.
The different properties of metals can be combined by mixing two or more of them together. The resulting substance is called an alloy. Pure elemental metals are often too soft to be of practical use which is why much of metallurgy focuses on formulating useful alloys. Creating an alloy with a specific formula can allow for the creation of a specific metal property or metal properties for a predetermined application.
Steel, for example, is a mixture of iron and small
Der er tre brede klasser af grundstoffer. Disse er metallerne, ikke-metallerne og halv-metallerne. Disse tre klasser er grupperet sammen i Det Periodiske System som vist på figur 1.
Figur 1:
Klasserne i Det Periodiske System
Metallerne
Metallerne udgør den største klasse af grundstoffer og er beliggende til venstre og ind mod midten som vist på figur 1 herover. På figur 1 i forrige afsnit, adskiller den fede linje, der trinvis går fra Bor (B) til Astat (At), generelt metallerne fra resten af grundstofferne (grundstofferne i lantanide og actinide serien er metaller). Metaller har for vane at miste elektroner og danne positive ioner i stedet for at optage elektroner og blive til negative ioner.
De fleste kender til metallers fysiske egenskaber. De er normalt hårde og stærke, i stand til at blive formet mekanisk (formbare og strækbare), gode ledere af varme og elektricitet og de har skinnende overflader når de er rene. Mere vigtigt for kemisk klassifikation er de kemiske egenskaber for metaller fordi de fysiske egenskaber ikke er fælles for alle metaller. For eksempel er kviksølv (Hg) et metal, selvom det er flydende ved stuetemperatur og natrium (Na) er et met
Metallografi, læren om metallernes struktur, blandingsforhold og egenskaber. Legeringslæren, dvs. læren om metallernes indbyrdes blandinger og deres blandinger med halvmetaller og ikke-metaller, er en central del af metallografien. Opstillingen af fasediagrammer samt beskrivelsen af faseomdannelser mellem fast og flydende tilstand og mellem to faste tilstande er en anden vigtig del af metallografien. De faste omdannelsers kinetik beskrives bl.a. vha. CCT- og TTT-diagrammer.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet metallografi kommer af metal og -grafi.
Metallografiens værktøj er først og fremmest lysmikroskopet, men dernæst også elektronmikroskopet, elektronmikrosonden, scanning-elektronmikroskopet og røntgenapparatet. Hertil knytter sig materialeprøvning samt specialapparatur til termisk analyse og måling af faseomdannelser.
Den metallografiske undersøgelse begynder med fremstillingen af en slebet og poleret metalskive. På den polerede overflade kan man i mikroskop studere emnets umetalliske indeslutninger som slagger, grafit, oxider og korrosionsprodukter. Ved en senere ætsning kan man bestemme metallets kornstørrelse og de forskellige metalfasers morfologi. Den trænede me
.